Hvad bliver den didaktiske samtales rolle i mødet med AI?
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
Introduktionen af generativ AI rejser en række nye spørgsmål om dynamikken i klasseværelset. Hvordan forstår vi læring, når teknologien nemt kan simulere færdige faglige produkter? I denne brydningstid kan den didaktiske samtale måske fungere som et undersøgende rum, hvor undervisere og elever i fællesskab går på opdagelse i teknologiens betydning for fagligheden (Säljö, 2010).
Den didaktiske samtale handler ikke nødvendigvis om at opstille rigide forbud, men om sammen at lede efter et sprog for, hvad det vil sige at lære, reflektere og tænke kritisk i samspil med en sprogmodel.
Hvad sker der, når vi forsøger at flytte opmærksomheden fra det færdige produkt og over på de faglige mellemregninger?
Gennem den didaktiske samtale kan undervisere og elever eksperimentere med at lade prompthistorik og refleksionsnotater indgå aktivt i undervisningen. Det åbner for at undersøge selve interaktionen med maskinen som et felt for fælles faglig diskussion frem for blot et middel til et mål (Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2025b).
Hvornår fungerer AI som et pædagogisk stillads, og hvornår er det bare en hurtig løsning?
Gennem samtalen kan man i fællesskab udforske, hvad læring egentlig kræver af os. Det giver anledning til at drøfte, hvilke indsigter og ofte frustrerende, men værdifulde erfaringer man reelt risikerer at gå glip af, hvis man ukritisk udliciterer tænkningen til en algoritme (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024; OECD, 2026).
Hvordan kan den didaktiske samtale bidrage til at afmystificere AI?
I stedet for at betragte AI som et alvidende orakel, indbyder samtalen til at gøre teknologien til et fælles studieobjekt i klassen. Hvordan genererer maskinen egentlig sine svar? Hvilke fejlslutninger laver den? Ved løbende at stille spørgsmål til modellens output kan man undersøge dens natur som “statistisk maskine” og derved forsøge at opbygge en stærkere algoritmisk og faglig dømmekraft hos eleverne (Bundsgaard, 2025).
Hvor går grænserne for meningsfuld brug af teknologien?
Ved at inddrage eleverne demokratisk i samtalen, kan klassen i fællesskab undersøge forskellen på læringsfremmende og læringshæmmende adfærd. Dermed kan diskussionen om AI få karakter af et åbent dannelsesprojekt, hvor man sammen prøver at navigere i spørgsmål om teknologiens bias, magt og konsekvenser (Bundsgaard, 2025).
At lykkes med denne undersøgende tilgang beror imidlertid på en hårfin balance. Det fordrer en grundlæggende tillid og et ægte ønske om at blive klogere sammen. Det rejser et centralt dilemma for skolen: Hvordan undgår vi, at den didaktiske samtale i praksis blot bliver en skjult kontrolmekanisme?
Hvis samtalens reelle formål overvejende bliver at verificere elevens niveau for at afkræfte en mistanke om snyd, instrumentaliseres dialogen let. Spørgsmålet er derved, hvordan undervisere og ledelse i hverdagen kan arbejde med at holde samtalen åben og nysgerrig, så man ikke utilsigtet kommer til at reproducere den mistillid og det kontrolfokus, samtalen oprindeligt havde til formål at modvirke (Dalsgaard, P., 2025; Tække & Paulsen, 2016).
LÆS MERE OM VORES PERSPEKTIVER PÅ DEN DIDAKTISKE SAMTALE I MØDET MELLEM SKOLELEDELSE, ORGANISERING OG GENERATIV AI.
Læs mere om vores perspektiver på den didaktiske samtales rolle i undervisning med generativ AI.
Litteratur:
Bundsgaard, J. (2025). Kunstig intelligens i dansk. Dansklærerforeningens Forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Generativ kunstig intelligens på gymnasiale uddannelser: Anbefalinger til undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Dalsgaard, P. (2025). Reflective Friction. I Proceedings of the 2025 CHI Conference on Human Factors in Computing Systems. Association for Computing Machinery.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2025b). Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AI. Danmarks Evalueringsinstitut.
OECD. (2026). OECD Digital Education Outlook 2026: Exploring Effective Uses of Generative AI in Education. OECD Publishing.
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies, social memory and the performative nature of learning. Journal of Computer Assisted Learning, 26(1), 62-64.
Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder. Forlaget UP / Unge Pædagoger.