NÅR AI BLIVER EN DEL AF KLASSEVÆRELSET
Når AI bliver en del af undervisningen, ændres også underviserens rolle. Her undersøges, hvordan den didaktiske samtale kan understøtte refleksion, læring og elevens selvstændige tænkning.
Den didaktiske samtale – Undervisere
Med AI’s indtog udfordres det traditionelle undervisningsrum, idet det som underviser bliver vanskeligere at bevare et indblik i elevens selvstændige tænkning og opgaveløsning (EVA, 2025a). Den didaktiske samtale er her underviserens vigtigste redskab til at genetablere et tillidsfuldt pædagogisk rum, hvor man flytter fokus fra kontrol af slutproduktet til nysgerrighed på elevens arbejdsproces.
Gør AI til et fælles undersøgelsesobjekt
Frem for at lade AI være en “skjult hjælper” uden for lærerens rækkevidde, skal teknologien inviteres åbent ind som en medierende partner i klasserummet (Säljö, 2010). Underviseren kan med fordel praktisere show, don’t tell ved transparent at vise, hvordan man selv interagerer med maskinen, og dermed afmystificere teknologien.
Samtalen om proces og mellemtid
I stedet for kun at vurdere et ofte poleret og fejlfrit færdigt produkt, skal samtalen drejes over mod elevens refleksion i selve arbejdsprocessen (Schön, 2013). Brug elevernes prompthistorik som afsæt for en dialog om deres kognitive skridt: Hvorfor valgte du dette output? Hvad fravalgte du i samspillet med maskinen? (Bundsgaard, 2025).
Tag snakken om “kognitiv aflastning”
Den didaktiske samtale skal skabe et fælles sprog for, hvad dybdelæring egentlig er. Underviseren skal tage en åben dialog med eleverne om farerne ved ukritisk at udlicitere tænkningen til maskinen (OECD, 2026). Hvornår fungerer AI som et pædagogisk stillads, og hvornår reduceres det blot til hurtige løsninger, der hæmmer læringen?
Skab refleksiv friktion
Samtalen skal understøtte elevernes kritiske tænkning. Underviseren skal bevidst skabe didaktiske situationer, hvor eleverne understøttes i at stoppe op og forholde sig analytisk til maskinens fejlslutninger, bias og strukturer (Dalsgaard, 2025). Underviseren bør dog være opmærksom på, at dette ofte forudsætter et solidt grundfagligt niveau hos eleven (Bundsgaard, 2025).
Undgå at dialog bliver til kontrol
Det er afgørende for den didaktiske relation, at samtalen bygger på en tillidsfuld arbejdsalliance. Hvis samtalen i virkeligheden overvejende initieres for at krydsforhøre eleven og afsløre snyd, instrumentaliseres dialogen, og underviseren risikerer utilsigtet at reproducere et “panoptikon” af mistillid, hvor eleverne blot antager, at underviseren tjekker dem for snyd (EVA, 2025b). Underviseren skal bevidst navigere mod rollen som vejleder frem for administrativ kontrollant.
Litteraturliste:
Bundsgaard, J. (2025). Kunstig intelligens i dansk. Dansklærerforeningens Forlag.
Dalsgaard, P. (2025). Reflective Friction. I Proceedings of the 2025 CHI Conference on Human Factors in Computing Systems. Association for Computing Machinery.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2025a). Elevers brug af AI i gymnasiet: Spørgeskemaundersøgelse om AI blandt elever i gymnasiet. Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2025b). Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AI. Danmarks Evalueringsinstitut.
OECD. (2026). OECD Digital Education Outlook 2026: Exploring Effective Uses of Generative AI in Education. OECD Publishing.
Schön, D. A. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker – tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle (Dansk oversættelse). Forlaget Klim. (Oprindeligt udgivet 1983).
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies, social memory and the performative nature of learning. Journal of Computer Assisted Learning, 26(1), 62-64.