Når AI bliver en del af skoleledelsen
Få indblik i, hvordan generativ AI kan tænkes ind i skoleledelse, organisatoriske samarbejder og udviklingen af læringskulturer. Her udfoldes vores perspektiver og refleksioner over AI’s rolle i pædagogiske og ledelsesmæssige sammenhænge samt de overvejelser, der kan knytte sig til implementering og praksis.
Den didaktiske samtale – Ledelsen
For skoleledelsen udgør generativ AI ikke blot en teknisk eller administrativ udfordring, men en grundlæggende pædagogisk ledelsesopgave. Hvis skolen primært møder teknologien med forbud og plagiatkontrol, risikerer man at skabe en kultur præget af mistillid, der indsnævrer det didaktiske råderum og truer relationen mellem underviser og elev (Danmarks Evalueringsinstitut, 2025b). Ledelsens fornemmeste opgave er derfor at initiere og understøtte den didaktiske samtale på et organisatorisk niveau.
Legitimering af teknologien i læringsrummet
For at undgå, at elevernes brug af AI bliver et tabu, skal ledelsen gå forrest og legitimere teknologien som et redskab i læreprocessen. Når ledelsen skaber tydelighed omkring, at AI er et fælles vilkår, fjernes barrieren for den ærlige og tillidsfulde dialog mellem underviser og elev (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).
Fra individuelt ansvar til fælles pædagogik
Implementeringen af AI må ikke reduceres til et teknisk anliggende, der overlades til enkelte ildsjæle eller den enkelte undervisers interesse. Ledelsen skal tage ansvar for at facilitere et fælles sprog og didaktiske drøftelser i kollegiale netværk, så underviserne i fællesskab kan udvikle deres praksis (Tække & Paulsen, 2016).
Skab et trygt eksperimentarium
Generativ AI opererer i det, man i et praksisperspektiv kan kalde ubestemmelige praksiszoner, hvor faste tekniske procedurer og regler ofte kommer til kort (Schön, 2013). Ledelsen skal derfor skabe en kultur og nogle tidsmæssige rammer, hvor underviserne får et klart mandat til trygt at afprøve nye metoder, fejle og dele deres erfaringer (Hanghøj et al., 2022).
Løft blikket fra snyd til dannelse
Ledelsen bør facilitere en overordnet institutionel samtale om selve formålet med uddannelsen. I stedet for udelukkende at fokusere på kontrol og målbare resultater, skal ledelsen skabe rum for at drøfte skolens formål relateret til faglig fordybelse. Hvad vil vi med undervisningen, og hvordan skaber vi meningsfulde rammer, hvor eleverne ikke drives ud i strategisk snyd? (Bundsgaard, 2025).
Inddragelse af eleverne
Gode retningslinjer skabes ikke i et lukket ledelsesrum. Den didaktiske samtale bør være demokratisk og inddragende, hvor eleverne tages med på råd til at definere forskellen på læringsfremmende og læringshæmmende brug af AI i hverdagen (EVA, 2025a).
Litteraturliste:
Bundsgaard, J. (2025). Kunstig intelligens i dansk. Dansklærerforeningens Forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Generativ kunstig intelligens på gymnasiale uddannelser: Anbefalinger til undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2025a). Elevers brug af AI i gymnasiet: Spørgeskemaundersøgelse om AI blandt elever i gymnasiet. Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (2025b). Kortlægning af bedømmelsespraksis i gymnasiet i lyset af generativ AI. Danmarks Evalueringsinstitut.
Hanghøj, T., Händel, V. D., Duedahl, T. V., & Gundersen, P. B. (2022). Exploring the Messiness of Design Principles in Design-Based Research. Nordic Journal of Digital Literacy, 17(4), 231-244.
Schön, D. A. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker – tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle (Dansk oversættelse). Forlaget Klim. (Oprindeligt udgivet 1983).
Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder. Forlaget UP / Unge Pædagoger.